Facade 1

Facade 2

Have 1

Have 2

Opgang

Beskrivelse

Ejendommen har en særdeles attraktiv beliggenhed på gågaden i Esbjerg.

Bygningen er opført i røde mursten i 2 etager med mansard tag beklædt med tegl. Vinduer er med termoglas og rammerne er i træ. Her er tale om den helt rigtige ejendomstype opført i 1907 med karakteristika fra ”den bedre byggeskik”. Her kan bl.a. nævnes: Pilaster på facaden ud mod Kongensgade, mansardkviste i zink, trukket gesims med brystningsfrise (pudsgesims), koøje vinduer m.m.

Ejendommen er bestående af i alt 6 lejligheder alle i størrelsen 86 m². Alle lejligheder er løbende renoveret og fremtræder i en pæn stand. To af lejlighederne har fået nyt køkken og bad inden for de sidste 5 år og lejligheden på stuen th. er netop blevet totalrenoveret.
Endvidere har ejendommen fået er helt nyt varmeanlæg i 2020.

Kælderen består af møntvaskeri samt tilhørende depotrum til hver lejlighed.

Trappeopgangen fremstår i pæn og charmerende stand med de originale trappetrin og balustre.

Hver lejlighed har selvstændige målere til forbrug af el, vand og varme samt er regnvandssepareret fra spildevand.

Placering på kort

Prospekt

Webitall ApS