Facade

Indvendig 1

Indvendig 2

Indvendig 3

Indvendig 4

Indvendig 5

Indvendig 6

Indvendig 7

Beskrivelse

Ejendommen har en særdeles attraktiv beliggenhed på hjørnet af Kongensgade og Kirkegade og dermed tæt på centrum.

Bygningen er opført i palæ-stil i 4 etager samt udnyttet tagetage og ejes af Andelsboligforeningen Axelborg indeholdende 15 andelsboliger på 1.-4.sal, 9 erhvervsandele i stueetage og på etagerne samt 1 andel med kælder og garage m.v.

Den udbudte erhvervsandel fremstår efter nylig istandsættelse smukt renoveret i samtlige rum med bevaring af stuk, paneler og døre. Køkken og toilet er nyt men også udvalgt så det passer til ejendommen. Indretningen er meget funktionel og hensigtsmæssig med entre/fordelergang, der giver separat adgang til 4 lokaler, hvoraf der mellem de to lokaler mod Kongensgade endvidere er direkte adgang gennem dobbelt glasdør. Fra fordelergangen er desuden adgang til toilet.

Der er elevator i bygningen.

Andelsboligforeningen Axelborg har gennem mange år været attraktiv og foreningen er veldrevet og med sund økonomi. I efteråret 2019 er repareret murværk samt malet vinduer m.v.

Bygningens samlede areal på 4.865 kvm. fordeler sig med 2.116 kvm. andelsboliger, 2.004 kvm. erhvervsandele og 745 kvm. kælder, garage m.v.

Placering på kort

Prospekt

Webitall ApS