Facade 1

Facade 2

Facade 3

Indvendig 1

Indvendig 2

Indvendig 3

Indvendig 4

Beskrivelse

Ejendommen har en god beliggenhed i Esbjergs mest attraktive erhvervsområde med stor synlighed fra Storebæltsvej. Der er let adgang til hovedfærdselsårer og motorvej.

Den samlede ejendom omfatter 2 selvstændige erhvervsbygninger – hhv. en opvarmet lager/værkstedsbygning med kontor m.v. samt en isoleret, men p.t. uopvarmet lagerhal.

Lager/værkstedsbygningen er på i alt 1.763 kvm., der fordeler sig på

• 263 kvm. gode kontor- og mandskabsfaciliteter med omklædning/bad
• 1.100 kvm. lager/produktionshal (inkl. værkførerkontor) med loftshøjde til kip på 7,4m og en sidehøjde på 3m
• 400 kvm. værksted med smøregrav og adgang/gennemkørsel via 2 x 2 aluhejseporte med 3,6m bredde og 4m højde. Loftshøjden til kip andrager 9m og ved port-gavlender 4,6m.
Kontorafsnittet er opført i røde mursten med fladt tag beklædt med pap og lagerhallen er opført i en stålspærskonstruktion med sadeltag belagt med bølgeplader.

Der er særdeles god adgang til hal-afsnittet via 2 overdækkede perron'er og ikke mindre end ialt 7 aluhejseporte.

Lagerhallen er en isoleret, men uopvarmet, hal på 1.950 kvm. opført i en stålspærskonstruktion med op til ca. 10m loftshøjde til kip. Adgang til hallen finder sted via port med bredde 3,5m og højde 4,4m eller ved overdækket perron med hydraulisk rampe og adgang via 2 aluhejseporte på 3m bredde og 3,5m højde. Nuværende ejer indgår gerne lejekontrakt på fortsat anvendelse af denne hal.

Der forefindes tankanlæg, vaskeplads med olieudskiller samt et indhegnet perron-område mod syd.

Køre- og parkeringsarealerne er befæstede med SF-sten.

Det er ligeledes muligt at leje bygning 1 i alt 1.763 m2 for en årlig leje på kr. 580.300.

Placering på kort

Prospekt

Webitall ApS