Brunde Øst 16
6230 Rødekro
Ejendommen er beliggende i et attraktivt og udbygget erhvervsområde i Rødekro tæt på motorvejen og få kilometer fra Aabenraa. I nærområdet forefindes bl.a. Harald Nyborg, Sunset Boulevard, Biltema, Burgerking, T Hansen m.v.
Bygningen er opført i 2 etager i gule mursten og med tag beklædt med pap. Vinduer er med rammer i træ/aluminium. Lofter er med støjdæmpende plader og indbygget belysning. Gulve er beklædt med tæpper eller linoleum. Der forefindes alarmsystem, men nuværende abonnement bliver opsagt.
Bygningen er indrettet med en pæn reception, hvorfra fordelingsgange fører til cellekontorer og mødelokaler. Kantinen (med køkkenfaciliteter) er beliggende med udgang til dejlig terrasse og fra kursus/konferencelokalet på 1.sal er også terrasse og god udsigt over det skrånende terræn.
Overalt fremtræder lejemålet i pæn og ordentlig stand og såfremt lejer måtte ønske justeringer i indretningen er udlejer positiv for ombygning efter nærmere aftale.
Bygningen er opført på let skrånende grundstykke og de forskudte niveauer giver et charmerende indtryk.
Tillige forefindes god tør kælder med fin loftshøjde.
Elevatoren har stop på samtlige 5 niveauer.
HK har gennem mange år været lejer i bygningen, men er fraflyttet ultimo januar 2023 på grund af sammenlægning med afdelingen i Kolding.



Nøgletal
- Lokaletype kontor
- Spændende kontorbygning
- Etageareal 1.012 m2
- Årlig leje kr. 708.400
- Energiklassifikation D