Beskrivelse

Hermed udbydes sjældent udbudt type boligudlejningsejendom i centrum af Esbjerg.

Her er tale om den helt rigtige charmerende ejendomstype fra 1929 med flotte røde teglsten, koøjevinduer henover de 4 indgangspartier, originale og velbevarede paneler i de brede opgange samt mansardkonstruktion, hvor tagfladen er beklædt med røde teglsten.

Storejendommen er bestående af i alt 24 lejligheder i størrelser fra 52 m² til 90 m², hvor hovedparten af lejlighederne har altan. Lejlighederne fremstår i en blandet vedligeholdelsesmæssig stand, hvor der både forefindes nyrenoverede lejligheder, lejligheder i middel stand samt ældre lejligheder.

Ejendommens fodaftryk er i alt på 564 m², hvilket areal svarer til ejendommens uudnyttede tagrum, der tidligere har været anvendt til kammerværelser.

En udnyttelse af 70% af det p.t. uudnyttede tagrum på 564 m2 svarer til ca. 400 m² ekstra beboelse.

Ved en beregning i DCF modellen, hvori der tillægges en renoveringsomkostning i år 1 på kr. 5 mio. samt en merindtægt på kr. 440.000 i år 2 (5 lejligheder på 80 m² udlejet til kr. 1.100 pr. m2) resulterer det i en værdi af ejendommen i år 10 på kr. 40 mio. ved en forrentning på 5%.

Ovenstående DCF beregning er baseret på ejendomsmæglerens skøn omkring istandsættelsesomkostninger og fastsættelse af merindtægten fra udlejning. Opmærksomheden henledes på, at udnyttelse af tagrum til beboelse kræver myndighedsgodkendelse.

Det oplyses, at der ved den fysiske gennemgang af ejendommen blev konstateret, at der er en del ældre vinduer samt ejendommens tag, som er saneringsmodne. En køber skal kalkulere med omkostninger hertil i den nærmeste fremtid.

Lejen fastsættes efter reglerne jf. Boligreguleringslovens bestemmelser vedr. omkostningsbestemt husleje.

Placering på kort

Prospekt

Webitall ApS