Rolfsgade 100

Ejendommen har en god og attraktiv beliggenhed i den indre by i nærheden af Rådhuset og offentlige transportmuligheder i parallelgaden Frodesgade.

På ejendommen er opført en traditionel beboelsesbygning samt en bagbygning, der tidligere anvendtes til erhvervsformål og som nu gennem mange år har været udlejet til foreningsformål.

Beboelsesbygningen er opført i røde mursten i 3 etager og indeholder 6 lejligheder samt dejligt opholdsrum på ca. 70 kvm. i tagetagen. Bygningen er løbende blevet renoveret og fremstår i pæn stand. Således er der opsat nye altaner i 2011 og i 2010 blev bygningens tagetage nyisoleret og beklædt med nyt tegltag. Vinduer er med termoglas og rammer i plast (1987).

Lejlighederne fremtræder i pæn stand og i kælderen forefindes fælles vaskeri samt diverse rum og depotrum til lejerne.

Baghuset er opført i røde mursten i 2 etager og er i stueetagen indrettet med fællesrum, pænt køkken, toilet og kontor og på 1.sal med et stort fællesrum. Baghuset har siden begyndelsen af 2005 været udlejet til foreningsbrug. En del af kælderen i er udlejet til lager for malervirksomhed. Vinduer i bygningen er termoglas i plastrammer og tagbeklædningen er pap.

Det sydvendte gårdareal bag ejendommen er befæstet med fliser og kan anvendes til parkering.

Skoleparken 20

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed i et udbygget boligområde, hvor den ene ”grund-nabo” er University College Syddanmark (UC Syd), der med p.t. ca. 3.000 studerende uddanner bl.a. sygeplejersker, pædagoger, laboranter, lærere m.v. og efter den planlagte udvidelse forventer at komme op på 4.500 studerende.

Gennem mange år har ejendommen været anvendt til daginstitution, men er nu uden aktivitet klar til gennemførelse af købers planer.

Den eksisterende bygning er opført i en vinkel i ét plan i røde mursten med fladt tag beklædt med pap. Vinduer er med termoglas og rammer i plast. Endvidere forefindes god tør kælder med god loftshøjde og der er adgang til kælderen fra én indvendig trappe samt to udvendige trapper.

Udenfor bygningen forefindes 11 parkeringspladser tilhørende ejendommen.

Med beliggenheden tæt på en stor uddannelsesinstitution virker det oplagt at ændre ejendommen til beboelsesformål og der foreligger både myndighedsgodkendelse og forskelligt tegningsmateriale til boligprojekt, som ejer på grund af jobskifte ikke længere ønsker at gennemføre.

Eksisterende planforhold giver mulighed for boliger og erhverv med en bebyggelsesprocent på 50.

Grunden har en byggeret på 1.229 kvm., hvilket svarer til kr. 2.030 pr. byggeretskvadratmeter eller kr. 4.500 pr. kvm. eksisterende bygningsareal uden medregning af kælderareal.

Oldenborggade 4

Hotel Postgaarden har i alt 49 værelser. Heraf er de 25 beliggende på 1. og 2. sal i den oprindelige gamle del af hotellet. Disse værelser, der alle har forskellige størrelser, er indrettet i gammel stil, dvs. snedkermestermøbler, konsolborde mv., krydret med tidstypisk malerier på væggene.

I hotellets nyere fløj er der 24 ens standardværelser fordelt på stueplan, 1. og 2. sal. Disse værelser er alle nyindrettede med et lidt mere moderne interiør: En mindre skriveplads, 2 gode lænestole, hyggelig belysning og stemningsfyldte malerier på væggene.

Hotellet fremtræder i en middel vedligeholdelsesstand.

Ifølge BBR er der et skilt, etableret i 2014 på ejendommen, 3.000 mm x 700 mm.

Ejendommen overtages, som den er og forefindes.

Lunikvej 28

Hermed udbydes flot og velholdt investeringsejendom på i alt 670 m², som er fuldt udlejet.

Ejendommen er beliggende i et fuldt udbygget erhvervsområde tæt ved motorvejstilkørsel Greve Nord.

Ejendommen er bestående af et kontorafsnit, der i dag er udlejet til Ribe VVS service A/S med en lejeruopsigelig til 1.1.2023. Kontorafsnittet er indrettet med hvileværelser, fællesrum, køkken og badefaciliteter.

Lagerafsnittet, der er udlejet til TJ-Elentreprise A/S, indeholder lager med god loftshøjde samt kontor med toilet og køkken. Der er portadgang til lageret.

Her er mulighed for at bebygge grunden med ca. 1.000 m² jf. lokalplanen med mulighed for at bygge op i højden.

Kongensgade 31a

Ejendommen, der er attraktivt beliggende på hjørnet af Kongensgade og Torvet, indeholder foruden det udbudte kontorlejemål på 1. sal, butik i stueetagen og beboelseslejligheder på 2. sal.

Lejemålet, der har en flot udsigt til Torvet, indeholder en variation af storrumskontorer, cellekontorer/mødelokaler, arkiv/depotrum samt fine toilet- og køkkenfaciliteter.

De flotte istandsatte lokaler er bl.a. med lyddæmpende loft, mørke gulvtæpper, kabelbakke til internet m.m. under vinduerne.

Der forefindes elevator i ejendommen.

Mulighed for parkering efter nærmere aftale med udlejer.

Storstrømsvej 42

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed i Kjersing med gode adgangsforhold til hovedfærdselsårer og motorvej.

Bygningen er opført i en stålspærskonstruktion med sadeltag og ydervægge beklædt med profilerede stålplader. Vinduer er med termoglas og rammer i plast.

Kontorer og personaleafsnit er anslået til ca. 160 kvm. og fremtræder i pæn stand med trægulve hhv. klinker og lofter er beklædt med troldtektplader.

I lageret andrager loftshøjden til kip 8m og sidehøjden andrager 5m. Loftet i lageret er beklædt med perforerede aluplader og der er et godt lysindfald fra ovenlysvinduer i kip og godt udsyn fra begge kontorrum.

Lagerafsnittet er isoleret med 200mm i loftet og 150mm i væggene, men er p.t. uden varmetilførsel. Ejendommen er tilsluttet fjernvarmenettet, hvorfor man let kan tilføre hallen varmeenheder.

På bygningens facade forefindes eldrevet aluhejseport på 5m bredde og 4,5m højde.

På bygningens østlige side forefindes nedkørsel til hydraulisk rampe med overdækket læsseareal samt adgang via manuel betjent aluhejseport på 3m x 3m.

Foran bygningen forefindes et med SF-sten befæstet areal til parkering og manøvrering og den øvrige del af udenomsarealerne henligger som græsplæne.

Bygningen er gennem flere år anvendt til almindeligt lager og tidligere anvendt til øl-depot, hvorfor der forefindes afløbsrist i midten af en del af lageret.

Helgolandsgade 13

Hermed udbydes et flot renoveret kontorlokale til udleje på ca. 110 m2.

Lejemålet  samt hele ejendommen  blev for ca. 1 år siden totalrenoveret.
Lejemålet fremstår i dag i et indbydende New York er udtryk, hvor der bl.a. kan nævnes, at flere indvendige murstensvægge fremstår i råt look, nye gulve i rå beton, nyt køkken med opvaskemaskine, nyt badeværelse med bruseniche og der er ligeledes mulighed for fibernet.

Lejemålet består af: Et indgangsparti hvor der er indgange til 2 store og lyse kontorlokaler samt til fælleskontor/behandlerrum som ligger i åben forbindelse til mindre mellemgang, hvorfra der er adgang til køkken samt badeværelse.

Lejemålet er pt. udlejet til en erhvervscoach, men lejemålet ville være oplagt til almindelige kontorlokaler, frisør eller lignende. Der er mulighed for at leje ekstra lagerlokaler beliggende bag ved ejendommen.

Tilhørende lejemålet er der 2-3 parkeringspladser, som er afmærket foran lejemålet.

Her er god mulighed for fin skiltning af sin forretning.

Ole Rømers Vej 11A

Med særdeles synlig beliggenhed ved Ribes nordlige rundkørsel er opført attraktiv kontorbygning i to etager i kvalitetsmaterialer med udvendige vægge i sort granit og med Idealcombi vinduer.

Indvendig fremstår bygningen i en kombination med malede vægge og vægge i glas, gode akustik lofter (Ecophon advantage), gulve udført i henholdsvis klinker, egetæpper eller træ (lejer har selv indflydelse) og fælles kantine med Svane køkken.

Opvarmning finder sted med en kombination af solcelleanlæg og varmepumper og det gode indeklima sikres med ventilation med køl (højeste kategori). Styring af varme og ventilation finder sted via CTS anlæg.

Der er gode parkerings- og adgangsforhold og naturligvis elevator (Schindler 3300).

Et areal på 1.salen er allerede udlejet til Penta Advokaterne, men det er fortsat mulighed at leje eksempelvis følgende arealer i bygningen:

  • 300 kvm. på 1.sal
  • 330 kvm. i stueplan
  • 600 kvm. i stueplan

Derudover er der naturligvis mulighed for individuelle løsninger for lejer.

Til bygningen hører 26 fælles parkeringspladser.

Af naboer forefindes bl.a. Tesla, Colosseum Tandlægeklinik, Burger King, Rema1000 samt flere bilforhandlere.

Trafiktællinger viser, at ca. 10 – 12.000 køretøjer dagligt passerer rundkørslen.