Skolegade 53

Ejendommen har en god synlig og central beliggenhed på hjørnet af Skolegade og Jyllandsgade og omfatter bygningen Skolegade 53 samt Jyllandsgade 27. Du er beliggende tæt på Torvet og er under 100 meter fra gågaden.

Skolegade/Jyllandsgade er opført i 2 etager med udnyttet tagetage og indeholder i stueplan et velindrettet restaurationslokale med plads til ca. 70 gæster og blev udlejet pr. 15. april til erfarne sushi restauratører fra Randers.
Lejemålet har tidligere huset bl.a. Restaurant Bourgogne siden deres grundlæggelsen i 1986 og frem til januar 2010.

Desuden indeholder ejendommen 5 beboelseslejligheder i størrelser fra 78 til 105 m². Lejlighederne fremtræder i en ok stand og fremtræder i middel vedligeholdelsesstand.

Lindholmvej 20

Ejendommen er beliggende i Sædding Erhvervsområde med kort afstand til hovedfærdselsårer.

Bygningen er opført i ét plan i gule mursten og med sadeltag beklædt med bølgeplader.

Lejemålet har en god indretning med vindfang, reception og åbent kontorlandskab, cellekontor, mødelokaler og to toiletter, hvoraf det ene er med brus.

Lejemålet anvendes p.t. som to selvstændige lejemål med hver sin indgang og fremtidig lejer vil have fremlejeret til efter ønske at fortsætte på lignende måde. Opmærksomheden henledes i givet fald på, at der ikke er lydisolering mellem de to afsnit.

Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.

Cort Adelers Gade 15

Ejendommen er beliggende i den indre by i et område primært med etageboligbyggeri.

Lejemålet er beliggende på hjørnet af Cort Adelers Gade og Willemoesgade og er tidligere gennem ca. 30 år anvendt af Vesterbyens Bageri, der desværre er gået konkurs.

Lejemålet indeholder fortsat det til bageriet hørende inventar, maskiner og ovne og da brug af hele ”maskinparken” er indeholdt i den lave udbudsleje, vil det derfor være en oplagt mulighed for at etablere enten et bageri eller et andet salg af smørrebrød, fødevarer eller lignende.

Potentielle lejere gøres også opmærksom på, at lejemålet har stor synlighed og mange forbipasserende på grund af trafikken mellem havnearealerne og Nørregades adgang til bymidten.

Torvegade 38

Ejendommen har en central beliggenhed i et attraktivt butiksmiljø med sivetrafik og parkeringsmuligheder.

Den meget smukke bygning (under facaderenovering) har to butikslokaler i stueetagen, hvoraf omhandlede nu er blevet ledig.

Lejemålet fremtræder indflytningsklart i ”herskabelig” stil med stuk, lyse vægge, sort-hvid ternet gulvbeklædning og indbyggede spots i loftet.

Foruden butiksarealet med frokostrum og toilet på i alt 125 kvm. medfølger separat kælderrum på 50 kvm.

Willemoesgade 80

Ejendommen har en god beliggenhed tæt på den indre by i et område med etageejendomme til beboelse.

Bygningen er opført i røde mursten i 2 fulde etager med tag beklædt med tegl. Hertil udnyttet tagetage samt højloftet og tør kælder. Der er vedligeholdelsesfrie vinduer i form af plast med termoglas.

Bygningen indeholder 3 gode lejligheder alle med nyere køkkener og badeværelser. Generelt er det flotte og præsentable lejligheder med bl.a. flotte ældre bræddegulve i alle værelser og opholdsrum. Lejligheden på 1. salen har fra soveværelset udgang til stor altan.

Ejendommen fremtræder i en særdeles velholdt og god stand.

I kælderen forefindes vaskemaskine og tørretumbler til brug for lejerne og hver lejer har et depotrum.
Kælderen er inden for de senere år renoveret og fremtræder i god stand.

Gl Færgevej 15

Ejendommen har en god beliggenhed tæt på den indre bydel i et område med etageejendomme til beboelse.

Bygningen er opført i røde mursten i 2 fulde etage med udnyttelse af tagetage samt fuld kælder. Tag er beklædt med tegl og der er vedligeholdelsesfrie døre/vinduer (energiglas) fra 2017 i plast i hele ejendommen.

Lejligheden på stueplan har en god indretning og fremtræder i en ok stand. Bestående af et badeværelse med bruseniche, et køkken, en stue samt et soveværelse.
Lejligheden på 1. salen fremtræder i en meget god velholdt stand og er bestående i 2 plan. Her er flot lyst køkken, et gæstetoilet, stor spisestue i åben forbindelse til opholdsstue, trappeopgang til lejlighedens 3 værelser samt badeværelse med bruseniche.

Ejendommen fremtræder generelt i en pæn og god stand.

I kælderen forefindes der 2 sæt vaskemaskiner og tørretumbler til brug for hver af de 2 lejemål. Maskinerne er tilkoblet de 2 lejeres individuelle vand- og elmålere. Lejerne har hvert deres depotrum samt der er flere fælles opbevaringsrum.

Vesterhavsgade 40

Ejendommen har en god beliggenhed i den indre bydel.

Bygningen er opført i røde mursten i to etager med udnyttet tagetage beklædt med rødt teglsten. Tagbeklædning er oplyst fornyet i 2007. Vinduer er med termoglas og rammer i træ.

Bygningen indeholder 3 gode lejligheder, der alle er moderniseret for godt 10 år siden og fremstår med pæne køkkener (Siemens keramisk kogeplade, Siemens ovn og opvaskemaskine i alle) og til hver lejlighed hører separat vaskemaskine og tørretumbler i kælderen. De til lejlighederne hørende ”faste hårde hvidevarer” tilhører ejendommens ejer.

Der forefindes vandmålere i hver lejlighed og forbrug af el og vand til vaskemaskine/tørretumbler registreres på hver enkelt lejlighed.

Lejligheden i stueetagen har primært trægulv og er indrettet med entre med adgang til gæstetoilet, køkken med amerikaner køle/fryseskab og åbent adgang til spisestue, stue og soveværelset, hvorfra der er adgang til stort luksuriøst badeværelse (godkendt) i kælderen med spa, brus, toilet og vaskesøjle.

På 1.sal er lejligheden primært med trægulv og indrettet med køkken med amerikanerkøleskab og åben adgang til spisestue, stue, soveværelse med skabsvæg og pænt badeværelse med mosaik. Lejligheden har stor altan i stål.

Lejligheden på 2.sal fremtræder charmerende med fritlagte hanebånd og åbent køkken til stue/opholdsarealet, mindre walk-in closet og badeværelse med klinker på vægge og linoleum på gulv. Fra stuen er der adgang til soveværelse (ikke godkendt) på hems. Lejlighedens laminatgulv bærer præg af slitage, men kan sagtens anvendes.

I kælderen, hvortil der er adgang fra både ud- og indvendig trappe, forefindes depotrum for lejerne samt vaskeri for lejerne på 1. og 2.sal. Gulv i kælder er beklædt med klinker.

Bag bygningen forefindes delvist befæstet og solvendt have med overdækning til cykler og muret garage med hejseport.

Affaldsspande hentes selv af renovationsfirmaet og haven passes af lejerne, hvorfor ejendommen ikke har mange ”viceværtsforpligtelser”.

Mådevej 15D

Ejendommen er beliggende i den østlige del af Esbjerg med gode adgangsforhold til hovedfærdselsårer og motorvej.

Bygningen er opført i ét plan med ydervægge i letbeton og sadeltag belagt med bølgeplader.

I ejendommen forefindes flere lejemål og der er gode muligheder for parkering og udendørs oplagring i det store fælles gårdareal.

Omhandlede lejemål omfatter et regulært isoleret lagerlokale med en loftshøjde på 2,75m.

Der er el og vand i lejemålet, men da den mangeårige tidligere lejer (malervirksomhed) ikke har haft behov for opvarmning af lejemålet er varmetilførsel p.t. afbrudt, men kan naturligvis igen tilsluttes.

Der forefindes ikke toilet i lejemålet.

Der er gode adgangsforhold til lejemålet via aluhejseport med målene 2,5m x 2,5m.

Spangsbjerggade 17

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed i den indre bydel i et område med etageejendomme til beboelse.

Bygningen er opført i røde mursten i 3 etager med afvalmet tag beklædt med naturskifer. Vinduer er med termoglas og rammerne mod gaden er i plast (ca. 16 år gamle) og mod gården i træ (ca. 18 år gamle, men malet i 2020).

Bygningen indeholder 3 gode lejligheder med ældre men pæne køkkener, badeværelser med klinkebeklædte vægge og linoleum på gulve og separat toilet. Lejligheden i stueetagen har adgang til muret terrasse og til lejligheden på 1.sal har man valgt at inddække altanen, så man her har en lille dejlig ”udestue”.

Ejendommen fremtræder i pæn og ordentlig stand. Da ejendommen blev ombygget/renoveret i 1994 blev der etableret badeværelse i den nu tidligere bagtrappe og skiftet el, rør og faldstammer.

Trappeopgangen fremstår i pæn og charmerende stand med de originale trappetrin og balustre.

Der forefindes dørtelefon og nøglesystem til lejligheder, kælder, smedejernsport m.v.

I kælderen forefindes vaskemaskine og tørretumbler til brug for lejerne, ligesom hver lejer har et depotrum. Kælderen er renoveret i 2019 og fremtræder i god stand med pænt klinkegulv.

I det befæstede gårdareal er opført et skur til cykler m.v.

Tømrervej 14

Ejendommen er en flerbrugerejendom med god beliggenhed i udbygget erhvervsområde i Sædding.

Bygningen er opført i røde mursten i ét plan med sadeltag belagt med tagsten. Vinduer er med termoglas og rammer i træ.

Lejemålet er beliggende centralt i bygningen og indeholder reception med flere kontorer/mødelokaler, der endvidere er meget anvendelige til showroom eller andre aktiviteter. Endvidere forefindes eget tekøkken og toilet.

Lejemålet fremtræder pænt og med nyere gulvtæpper og henvender sig til mange forskellige former for liberale erhverv.

Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.