Seniorby – parcel 2

På en knap 25.000 m² stor grund i Gjesing, nord for Gjesing Ringvej og øst for Grønlandsparken, vil Esbjerg Kommune etablere en seniorby.

Seniorbyen forventes at omfatte et plejecenter (kaldet Krebsehusene) med 104 boliger, et lægehus og forventeligt 62 private seniorvenlige boliger (kaldet Krebsekvarteret).

Ved nærværende udbydes grundarealet til brug for opførelse af 34 seniorboliger.

Baggrunden er et ønske fra Esbjerg Kommune om at opføre et nyskabende seniorvenligt boligområde, hvor et større plejecenter med plejeboliger skal etableres som fremtidens plejecenter. I tilknytning til plejecenteret ønsker kommunen, at der etableres lægehus samt forskellige typer seniorvenlige boliger.

Lokalplanområdet for den kommende seniorby afgrænses mod syd af Gjesing Ringvej, mod øst og nord af boligområdet Grønlandsparken og mod vest af fredskov bestående af beskyttede naturtyper som eng, mose og vandløb.

Esbjerg Kommune forestår for egen regning nødvendige ændringer i lokalplanforhold og servitutter.
Lokalplanlægningen for det samlede område er i fuld gang og forventes afsluttet med vedtagelse af lokalplanen i 1. kvartal 2019. Der henvises til lokalplanforslag.

For det pågældende areal bliver der tale om en rammelokalplan. Efterfølgende skal der udarbejdes særskilt lokalplan herfor.

Esbjerg Kommune byggemodner området med etablering af adgangsvej mm., forventeligt i 2019.

Udbudsmaterialet/købsaftalen indeholder de nærmere vilkår for grundejerforening og de forpligtigelser (vedtægter), der vil være gældende i forhold til vedligehold af veje og grønne arealer.

Seniorby – parcel 1

På en knap 25.000 m² stor grund i Gjesing, nord for Gjesing Ringvej og øst for Grønlandsparken, vil Esbjerg Kommune etablere en seniorby.

Seniorbyen forventes at omfatte et plejecenter (kaldet Krebsehusene) med 104 boliger, et lægehus og forventeligt 62 private seniorvenlige boliger (kaldet Krebsekvarteret).

Ved nærværende udbydes grundarealet til brug for opførelse af forventeligt 28 seniorboliger.

Baggrunden er et ønske fra Esbjerg Kommune om at opføre et nyskabende seniorvenligt boligområde, hvor et større plejecenter med plejeboliger skal etableres som ”fremtidens plejecenter”. I tilknytning til plejecenteret ønsker kommunen, at der etableres lægehus samt forskellige typer seniorvenlige boliger.

Lokalplanområdet for den kommende seniorby afgrænses mod syd af Gjesing Ringvej, mod øst og nord af boligområdet Grønlandsparken og mod vest af fredskov bestående af beskyttede naturtyper som eng, mose og vandløb.

Esbjerg Kommune forestår for egen regning nødvendige ændringer i lokalplanforhold og servitutter.
Lokalplanlægningen for det samlede område er i fuld gang og forventes afsluttet med vedtagelse af lokalplanen i 1. kvartal 2019. Der henvises til lokalplanforslag.

For det pågældende areal bliver der tale om en rammelokalplan. Efterfølgende skal der udarbejdes særskilt lokalplan herfor.

Esbjerg Kommune byggemodner området med etablering af adgangsvej mm., forventeligt i 2019.

Udbudsmaterialet/købsaftalen indeholder de nærmere vilkår for grundejerforening og de forpligtigelser (vedtægter), der vil være gældende i forhold til vedligehold af veje og grønne arealer.

Seniorby – Lægehus

På en knap 25.000 m² stor grund i Gjesing, nord for Gjesing Ringvej og øst for Grønlandsparken, vil Esbjerg Kommune etablere en seniorby.

Seniorbyen forventes at omfatte et plejecenter (kaldet Krebsehusene) med 104 boliger, et lægehus og forventeligt 62 private seniorvenlige boliger (kaldet Krebsekvarteret).

Ved nærværende udbydes grundarealet (i lokalplanen fastlagt til anvendelse for sundhedsfaglige liberale erhverv) til brug for opførelse af et lægehus.

Baggrunden er et ønske fra Esbjerg Kommune om at opføre et nyskabende seniorvenligt boligområde, hvor et større plejecenter med plejeboliger skal etableres som ”fremtidens plejecenter”. I tilknytning til plejecenteret ønsker kommunen, at der etableres lægehus samt forskellige typer seniorvenlige boliger.

Lokalplanområdet for den kommende seniorby afgrænses mod syd af Gjesing Ringvej, mod øst og nord af boligområdet Grønlandsparken og mod vest af fredskov bestående af beskyttede naturtyper som eng, mose og vandløb.

Esbjerg Kommune forestår for egen regning nødvendige ændringer i lokalplanforhold og servitutter.
Lokalplanlægningen for det samlede område er i fuld gang og forventes afsluttet med vedtagelse af lokalplanen i 1. kvartal 2019. Vedrørende kravene til byggeriet henvises til lokalplanforslagets § 8, 9 og 10.

Esbjerg Kommune byggemodner området med etablering af adgangsvej mm., forventeligt i 2019.

Udbudsmaterialet/købsaftalen indeholder de nærmere vilkår for grundejerforening og de forpligtigelser (vedtægter), der vil være gældende i forhold til vedligehold af veje og grønne arealer.

Kongensgade 66

Ejendommen er en af Kongensgades mest markante hjørneejendomme og den har en særdeles god placering på hjørnet af gågaden og den ligeledes attraktive og renoverede Kirkegade.

Bygningen er opført i mursten i 3 etager med udnyttet tagetage og kviste, der i år 2000 blev beklædt med naturskifer og samme år blev det flotte tårn beklædt med zink.

Bygningen indeholder p.t. 1 butikslejemål, 6 beboelseslejligheder samt 1 kontorlejemål. Kontorlejemålet er p.t. ledigt, men hvis det har købers interesse foreligger der tegningsforslag på indretning af arealerne til 4 beboelseslejligheder med prisoverslag på indretningen af samme.

De eksisterende 6 beboelseslejligheder er løbende renoveret og fremtræder i pæn stand. To af lejlighederne har fået nyt køkken og bad inden for de seneste 5 år og én af lejlighederne på 3.sal blev først etableret i 2004 og fremtræder stadig som ”ny”. Hver lejlighed har selvstændige målere til forbrug af el, vand og varme.

Ejendommen er i december 2000 præmieret af Esbjerg Byfond for ”god og nænsom renovering” og da bygningen løbende er vedligeholdt fremstår ejendommen fortsat i rigtig god stand.

Af gennemførte bygningsarbejder kan bl.a. nævnes:

Februar 2018 – regnvand separeret fra spildevand
September 2013 – alt træværk inklusiv vinduer malet – murværk og tagrender efterset
Ultimo 2010/primo 2011 – butikslejemålet totalt renoveret med bl.a. ny facade inklusiv vinduer og rammer, lofter, gulv, el, ventilation med køl m.v. (i alt ca. kr. 5 mio.)

Det er ejendomsmæglerens vurdering, at ejendommen generelt er udlejet til den ”billige side”, hvorfor der med tiden er et pænt lejepotentiale.

Jf. energimærkningsrapporten er ejendommen i ”god isoleringsmæssig stand”.

I ejendommens gårdareal forefindes 4 parkeringspladser.

Storegade 23

Ejendommen har en god beliggenhed i gåafstand fra banegård og centrum.

Bygningen er opført i røde mursten i to etager med udnyttet tagetage.

Hele bygningen er gennemgribende renoveret i 2006/2007 for kr. 1,8 mio. med bl.a. nyt tegltag, inddækninger i zink, tagrender/nedløb i zink, facaderenoveret med zink beklædt gavl, ny rørføring og elkabling, samt renoveret opgang og kælder. Vinduer er termoglas med rammer i plast.

Bygningen indeholder i alt 6 gode beboelseslejligheder, der i forbindelse med renoveringen hver fik nye badeværelser med støbt gulv med gulvvarme, vægge og lofter beklædt med glasfilt, nyt Svane køkkeninventar og nye hvidevarer med opvaskemaskine. De to lejligheder i den udnyttede tagetage er i to plan med flot indvendig trappe.

Lejernes forbrug af el, vand og varme fordeles efter målere, men f.s.v. angår de tre fuldt møblerede lejligheder udlejet til Maersk er truffet anden aftale. Nærmere oplysninger herom kan indhentes hos mægler.

I kælderen er depotrum for lejerne samt fælles vaskeri med Miehle industrivaskemaskine og tørretumbler.

Bag ejendommen forefindes pænt haveanlæg med græs og befæstet gangareal.

Til ejendommen hører tinglyst ret til én parkeringsplads i nabogården.

Kirkegade 2

Ejendommen er beliggende centralt i Oksbøl – en mindre by i Vestjylland med små 3.000 indbyggere.

Bygningen, der gennem mange år har været anvendt til ældrecenter, er opført i ét plan med ydervægge i røde mursten og sadeltag beklædt med røde tegl. Den ældste del af bygningen (opført 1937) har udnyttet tagetage med to boliger. Den øvrige del af bygningsmassen er opført i 1968.

Vinduer er med termoglas og rammer i træ hhv. plast.

Ældrecentret er p.t. indrettet med i alt 9 boliger samt fællesfaciliteter som stue, køkken, vaskeri (2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler) m.v. Af de 9 boliger er p.t. 4 boliger udlejet.
Der er stolelift til boligerne på 1.sal.

Fællesfaciliteter og vaskerum inkl. vaskemaskiner og tørretumbler tilhører beboerne, som betaler for det som en del af deres husleje, og ved nedlæggelse skal der ske regulering af huslejen.

I forbindelse med salget nedlægges ældrecentret, men eksisterende lejere fortsætter på nuværende lejevilkår jf. almene boliglov. Fremtidig udlejning vil ske på almindelige vilkår jf. lejeloven.

Den typiske lejlighed er indrettet med køkken (ældre, men pænt inventar) i sammenhæng med mindre stue, gulve der er beklædt med tæpper eller linoleum, samt pænt baderum beklædt med fliser eller linoleum. Dørpartier er primært udført som skydedøre.

Der foretages p.t. forbrugsmåling af el og varme pr. lejlighed, men forbrug af vand er inkluderet i lejen.

Der forefindes ikke dørtelefonanlæg.

Sælger oplyser, at den ene varmtvandsbeholder ikke længere er tilsluttet.

Den i forhaven mod Vestergade stående statue er ikke omfattet af salget.

Vesterhavsgade 137

Udbuddet omfatter 2 selvstændige ejendomme, der er beliggende ved siden af hinanden, men med adressetilhør på Vesterhavsgade hhv. Havdigevej.

Vesterhavsgade bygningen er opført i røde mursten i ét plan med fladt tag beklædt med pap (fornyet i 2010). Vinduer er med termoglas og rammer i plast. Der forefindes alarmanlæg.

I mange år har bygningen været anvendt af rengøringsvirksomhed og tidligere af revisionsvirksomhed.

Bygningens kontorafsnit er indrettet med vindfang med to pæne toiletter, reception og fordelingsgang til 4 kontorer, mødelokale, flot kantine, vaskeri samt flere depotrum. Lofter er beklædt med træ og har indbygget LED-spotbelysning og derudover er der et godt lysindfald fra ovenlys. I kontoret er gulvet beklædt med tæpper og i depotrum med linoleum. Alt fremtræder i pæn stand og hvis køber har behov for yderligere kontorfaciliteter kan depotrum let ændres til fremtidigt kontorbrug.

I bygningens østlige ende mod Havdigevej anvendes et areal på ca. 200 kvm. til uopvarmet lager. Loftshøjden i dette ældre uistandsatte afsnit andrager 2,7m og gulvbeklædning er i beton hhv. træ. Der er god adgang til lageret gennem ny aluport mod Havdigevej.

Havdigevej bygningen er opført i 2006 i en stålspærskonstruktion med sadeltag beklædt med bølgeplader og ydervægge beklædt med profilerede stålplader. En mindre del af bygningen er af tidligere dato og med ydervægge i røde mursten. Bygningen er isoleret men uden varmeenheder og har ingen velfærdsfaciliteter. Mod Vesterhavsgade forefindes aluport med 3,3m bredde og 2,7m højde. Loftshøjden andrager 2,8m og bygningen er p.t. opdelt i 3 lejemål og fuldt udlejet jf. medfølgende lejeoversigt.

Ejendommene har mange anvendelsesmuligheder og er bl.a. attraktiv på grund af de mange parkeringspladser og de gode adgangforhold til/fra både Vesterhavsgade og Havdigevej samt beliggenheden tæt på centrum.

Ingemanns Alle 59

Ejendommen er beliggende i et mindre erhvervsområde i Esbjergs sydøstlige bydel.

Bygningen er opført i én etage og fremstår med gule facadesten og stort vinduesparti mod Ingemanns Alle. Sadeltaget er beklædt med bølgeplader og vinduer har termoglas og rammer i træ.

Lejemålet har gennem mange år været anvendt til tømrer-snedkervirksomhed og omfatter ca. 50 kvm. kontor- og folkerum samt ca. 215 kvm. værksted med loftshøjde på ca. 2,6m. Der forefindes kørerampe til værkstedet i den relativt høje stueetage.

Der er mulighed for leje af depotrum i kælderen.

Lejemålet har mange anvendelsesmuligheder indenfor håndværk, handel, service og lettere produktion.

Torvegade 26

Ejendommen har en god central beliggenhed på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade og omfatter bygningen Torvegade 26/Danmarksgade 41 samt bygningen Danmarksgade 43.

Torvegade/Danmarksgade er opført i 2 etager med delvist udnyttet tagetage og indeholder i stueplan vel nok Torvegades bedst beliggende butikslejemål med stor synlighed. Butikken har en god størrelse på 314 kvm. stueplan + højloftet god kælder på 155 kvm.

På 1.sal forefindes med indgang fra Torvegade nuværende ejers store beboelseslejlighed og med indgang fra Danmarksgade forefindes et udlejet erhvervslejemål med delvist udnyttet tagetage.

Nuværende ejers lejlighed indeholder entre, køkken med spiseplads og adgang til stor solrig tagterrasse, 2 stuer, 3 værelser, bryggers, gæstetoilet og badeværelse.

Danmarksgade 43 er ligeledes opført i 2 etager og indeholder i stueetagen en frisør og på 1. og 2. sal en meget flot beboelseslejlighed.

Stueetagen er i mere end 10 år blevet anvendt til frisørsalon og indeholder mini-te-køkken samt toilet. Beboelseslejligheden er opført/indrettet i 2017, hvor alt (installationer, gulve, bad, køkken, tag m.v.) blev fornyet. Lejligheden er indrettet med køkken, stue, soveværelse og 2 badeværelser (det ene med vaskemaskine og tørretumbler) og lille altan.

Tagbeklædningen er på begge bygninger rødt tegl og vinduer er med termoglas og rammer i træ hhv. aluminium. Til begge bygninger hører tillige kælderarealer og i gården forefindes ca. 6 parkeringspladser.

I forbindelse med salget af ejendommen ønsker ejer at fraflytte lejligheden, hvilket giver køber mulighed for selv at bebo den kommende ledige lejlighed eller vælge at udleje den på sædvanlig vis.

Industrivej 3

Ejendommen er beliggende i et erhvervsområde i Gørding og består af en lager/produktionsbygning, en separat beliggende bygning til administration/showroom samt en villa.

Erhvervsdelen består af flere sammenhængende bygningsafsnit, der er opført i forlængelse af hinanden og med god indbyrdes sammenhæng (se tegning).

Den samlede erhvervsdel er opført i stålspærskonstruktioner med ydervægge i gule mursten hhv. et nyere afsnit opført i en søjle/dragerkonstruktion med sandwichelementer i beton.

I søjle/dragerkonstruktionen (p.t. udlejet til Styropack til fraflytning 01.12.2019) på ca. 1.550 kvm. er frihøjden 4,2m og den maksimale loftshøjde 5,2m. Afsnittet opvarmes med kaloriefere, gulv er udført i beton og tagkonstruktionen er beklædt med pap. Til dette afsnit forefindes læsseramper med adgang til 3 aluporte, hvoraf én port har målene 4m x 4m og 2 porte har en bredde på 2,5m og en højde på 3m.

Parallelt med søjle/dragerkonstruktionen er i år 2000 opført et 346 kvm. stort administrationsafsnit med ydervægge i mursten, der fremstår vandskurede og med tag med ensidig taghældning beklædt med eternitplader.

I stålspærskonstruktionerne er loftshøjden til kip på 5m og højden ved siderne på 3,2m. Disse afsnit opvarmes med strålevarme og har gulve i træ. Lofter er beklædt med troldtekt plader og sadeltaget er beklædt med bølgeplader. Afsnittet er med rørføring for trykluft og ved gavlenderne mod Industrivej forefindes to aluporte på 4mx4m.

I stålspærskonstruktioner er opført 2 sprøjtekabiner med tilhørende tørrerum.

Der forefindes kantine samt omklædnings- og baderum til både kvinder og mænd.

Der er overalt gode lysforhold fra bl.a. mange ovenlysvinduer. Vinduer er med rammer i træ og træ/alu.

Villaen (der p.t. er udlejet) er opført i 1952 og væsentligt om- og tilbygget i 1999. Villaen er indrettet med entre, bryggers, ældre badeværelse med brus og kar, køkken, stue og 3 værelser, hvoraf to forefindes på 1.sal. Stuehuset fremtræder med vandskuret facade og teglstenstag.

Udstillingsbygningen (der p.t. er udlejet) er oprindeligt en staldbygning fra en tidligere landbrugsejendom, der nu er ombygget til show-room og kontor. Udstillingen fremstår i meget pæn stand indvendig og udvendig med vandskuret facade.

Endvidere forefindes udhus/maskinrum.