Kongensgade 96, st.th.

Til dagligt specialiserer vi os indenfor salg, udlejning og vurdering af alle typer erhvervs- og investeringsejendomme, men du behøver bestemt ikke være i samme branche. Det vigtigste er, at du har lyst til at sidde i et miljø med god energi, uformel stemning og mulighed for sparring over kaffen☕️

Hos os får du en fast plads på et kontor, hvor der er plads til både fokus, grin og gode snakke i løbet af arbejdsdagen. Pladsen er desuden stor nok til op til 2 personer, så den egner sig også perfekt, hvis I er et lille team eller ønsker at dele.

•Pris: Kr. 2.900 + moms pr. måned
•Depositum: 3 måneder + moms
•Inkluderet i prisen: Fri kaffe, printer, el, internet & mulighed for leje af p-plads

Kontoret passer perfekt til selvstændige, freelancere, rådgivere eller andre, der gerne vil sidde i et kontorfællesskab frem for alene.
Lyder det som noget for dig/jer – eller en du kender? Giv os et kald eller send en besked, så fortæller vi gerne mere🌞

Forum Kirkevej 26

Fleksibel lager- og produktionsejendom med markant udviklingspotentiale – stor grund i Bryndum.

Denne spændende og alsidige erhvervsejendom i Bryndum udbydes nu til salg. Ejendommen er beliggende på en stor grund på hele 7.879 m² og rummer 1.492 m² under tag, hvilket giver særdeles gode muligheder for både drift, udvidelse og fremtidig udvikling.

Ejendommen har tidligere fungeret som maskinfabrik og er særligt velegnet til lager-, produktions- og håndværksvirksomheder, der ønsker fleksible rammer og mulighed for tilpasning. Grunden giver rig plads til udendørs oplag, parkering, logistik samt eventuelt nybyggeri.

Stærke rammer for produktion og administration.
Ejendommen består af tre bygninger på henholdsvis 108 m², 203 m² og 1.181 m², hvor hovedbygningen er opført i 1995 og fremstår med gode, funktionelle faciliteter.

Her findes:
• Moderne kontor- og administrationsafsnit på ca. 268 m²
• Flere kontorer, mødelokaler, kantine og omklædningsfaciliteter
• Store lager- og produktionsarealer med god loftshøjde (ca. 5,6 m)
• Kraftig el-installation (160 amp., reduceret til 63 amp.)
• Isolerede ståltrapezlofter og betongulve – ideelt til tung drift
• Opvarmning via kalorifere og fjernvarme i begge ender af bygningen

Ejendommen har tidligere været anvendt til filtrering og specialafskærmning, men indretningen giver mulighed for mange alternative anvendelser – alt efter købers behov.

En sjælden mulighed for fremtidig udvikling.

Ifølge gældende lokalplan kan bebyggelsesprocenten øges op til 50 %, og der er mulighed for at opføre bolig på grunden. Det åbner for attraktive kombinationer af erhverv og bolig eller yderligere udbygning af erhvervsarealet.

Attraktiv beliggenhed med stærk infrastruktur.
Ejendommen er beliggende i Bryndum, Esbjerg Nord, tæt på centrale trafikårer som Hovedvej A12 og Motorvej E20. Herfra er der hurtig adgang til hele det syd- og vestjyske område samt Esbjerg Havn.

Afstande:
• Ca. 8 km til Esbjerg midtby
• Ca. 4 km til Gjesing Station
• Ca. 6,3 km til Esbjerg Lufthavn
• Ca. 5,6 km til motorvejsafkørsel

Koldingvej 24

Boligudlejningsejendom med 3 lejligheder – veldrevet og overskuelig investering.

På Koldingvej 24 i Vejle udbydes denne boligudlejningsejendom bestående af tre beboelseslejligheder, alle på 84 m². Ejendommen har et samlet boligareal på 252 m² og fremstår som en enkel og driftssikker investering med en overskuelig lejersammensætning og begrænset administrationsmæssig kompleksitet.

Den samlede årlige lejeindtægt udgør kr. 241.891. Ejendommens driftsudgifter er opgjort til kr. 61.592, svarende til ca. kr. 245 pr. m², hvilket giver et solidt og gennemskueligt driftsgrundlag for investor.

Ejendommen er beliggende med god adgang til såvel midtbyen som offentlig transport og daglige indkøbsmuligheder, hvilket understøtter en stabil efterspørgsel efter lejeboliger i området.

– Antal lejemål: 3 beboelseslejligheder
– Areal pr. lejlighed: 84 m²
– Samlet boligareal: 252 m²
– Årlig lejeindtægt: kr. 241.891
– Driftsudgifter: kr. 61.592 (ca. kr. 245/m²)

Ejendommen vurderes velegnet til investorer, der søger en mindre boligudlejningsejendom i en veldokumenteret udlejningsby som Vejle, med fokus på stabil drift og et overskueligt investeringssetup.

Der foreligger indvendige fotos som udleveres ved seriøse henvendelser.

Vestergade 2A-C

Centralt beliggende boligudlejningsejendom i Børkop bestående af 4 boliglejemål fordelt på forhus og baghus. Ejendommen er kendetegnet ved gode, rummelige lejligheder, solid efterspørgsel på boligudlejning i området samt parkeringsmuligheder på egen grund. En del af boligmassen fremstår allerede moderniseret, og ejendommen vurderes derfor velegnet til både den langsigtede investor samt investoren med fokus på løbende optimering.

Ejendommen indeholder i alt 4 lejligheder fordelt på to bygninger. I forhuset er der to boliger på henholdsvis 117 m² og 93 m². Den ene lejlighed fremstår i almindelig ok stand med moderniserede elementer, mens den anden fremstår velholdt med gode overflader. Begge lejligheder vurderes til at have lejepotentiale ved genudlejning.
Baghuset rummer to lejligheder på henholdsvis 111 m² og 89 m², som begge fremstår i fin stand med flotte gulve samt pæne køkken- og badeforhold. Lejligheden på 1. sal i baghuset er nyetableret og fremstår i høj boligkvalitet med flotte trægulve, egen tagterrasse og et moderne udtryk.

Til ejendommen hører gode parkeringsforhold, hvilket er en væsentlig kvalitet for lejere og bidrager positivt til udlejningssikkerheden.

Ejendommen er placeret centralt i Børkop med ca. 100 meter til byens indkøbsmuligheder og daglige faciliteter. Området er kendetegnet ved stabil efterspørgsel efter familieegnede lejeboliger samt nem adgang til både Vejle, Fredericia og det øvrige trekantområde. Den centrale placering understøtter korte afstande til offentlig transport, daginstitutioner, skole og fritidstilbud.

Ejendommen består af veldisponerede lejligheder i attraktive størrelser, som appellerer til en bred lejergruppe. De allerede gennemførte forbedringer – herunder nyetableret bolig i baghuset – reducerer det kortsigtede vedligeholdelsesbehov og bidrager til et solidt udgangspunkt for stabil drift.
Afhængigt af nuværende lejeniveau og reguleringsforhold kan ejendommen samtidig indeholde et fremtidigt optimeringspotentiale gennem:
Løbende modernisering ved lejerskifte.
Justering til markedslejeniveau hvor muligt.
Fortsat kvalitetsløft af fællesarealer og udvendige forhold.

Samlet set er der tale om en overskuelig boligudlejningsejendom med central beliggenhed, gode boligtyper og et stabilt fundament for langsigtet investering.

Nørrebrogade 30A

Erhvervsejerlejlighed i hjertet af Vejle
Denne velbeliggende erhvervsejerlejlighed tilbyder en sjælden mulighed for at etablere sig i Vejles pulserende centrum, hvor både synlighed, tilgængelighed og kundestrømme er i top. Ejendommen er placeret på Nørrebrogade, tæt på byens handelsliv, offentlig transport og parkeringsmuligheder, hvilket gør den velegnet til en bred vifte af erhverv.
Lejligheden udgør i alt 82 m² og fremstår i en ældre og ok stand.
Erhvervsejerlejligheden er ejet af Vejle Firma Idræt og bliver benyttet af den lokale bridgeklub. Den har tidligere været benyttet som kiosk.
Lokalerne er indrettet med:
– Spisepladsområde / åbent butikslokale
– Mindre køkkenfaciliteter
– Mindre lagerplads
– Gode facadevinduer
Ejendommen egner sig særligt godt til:
– Restaurant / Take Away
– Kiosk
– Klinik / sundhed
– Salon / servicefag
– Showroom
– Foreninger
Placeringen i Vejle centrum sikrer høj eksponering og let adgang for både kunder og medarbejdere.
Inden for kort afstand findes:
– Vejle gågade og shoppingområder
– Offentlige transportmuligheder, inkl. tog og bus
– Flere større parkeringsfaciliteter
– Restauranter og caféer
Økonomi:
Areal: 82 m²
Ejerudgifter: kr. 1.648
Energimærke: D
Pris: kr. 650.000
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening med sunde økonomiske forhold.

Soldalen 2

Vi har hos Lassen Erhverv hermed fornøjelsen af at udbyde Soldalen 2, 7100 Vejle til leje.
Her er tale om et alsidigt erhvervslejemål på i alt ca. 500 m², der kombinerer funktionelle kontorarealer med rummeligt lager.

Lejemålet rummer i dag TeknikGruppen / Alfred Jensen & Søn, som fraflytter senest d. 1. juli 2026. Lejemålet fremstår som et oplagt valg for virksomheder, der ønsker både administration og drift samlet under ét tag. Kontorarealerne er på ca. 230 m² og kan nemt indrettes som åbne kontorlandskaber, mødelokaler eller individuelle kontorer, mens lagerdelen på ca. 270 m² giver fleksible muligheder for opbevaring, logistik eller lettere produktion.

Ejendommen ligger i et attraktivt erhvervsområde med nem adgang til hovedveje, hvilket sikrer både praktisk logistik og god synlighed for virksomheden. Her er tale om en særdeles attraktiv eksponering mod Fredericiavej, der er en indfaldsvej til Vejle centrum med ca. 29.000 biler i døgnet.

Lejemålet udlejes til kr. 300.000 årligt og giver virksomheder mulighed for at etablere sig i funktionelle og fleksible rammer, klar til hurtig overtagelse og drift.

Kongensgade 89-89A

Spændende investeringsejendom med en god beliggenhed på Esbjergs gågade.

Ejendommen er oprindelig opført i 1898 og har løbende gennem årene fået udarbejdet udvendig vedligeholdelse. Nogle af ejendommens lejligheder er blevet renoveret og står rigtig flotte.
Ejendommen består af 7 boliglejemål samt 2 erhvervslejemål (slået sammen til 1 erhvervslejemål).
Hertil har ejendommen en grund på i alt 498 m2.

Butikslejemålet har en god og bred vinduesfacade ud mod Kongensgade. Vinduesfacaden giver et godt udstillingsvindue og er med til at trække naturligt lys ind i lejemålet. Butikslejemålet ud mod Kongensgade er udlejet.

Det bagvedliggende erhvervslejemål, bliver udnyttet af lejerne til butikslejemålet.

De 7 boliglejemål fordeler sig jf. BBR over 3 2-værelses lejligheder på 46-76 m2 – 2 lejligheder med 3 værelser på mellem 74-98 m2. Slutteligt er der 2 på 151 m2, der har 5 værelser.

Alle boliglejemål har eget køkken og badeværelse. Når man går ind i lejlighederne, har de alle en entré, hvor man begiver sig videre ind i de velindrettede og lyse rum.

Gården anvendes primært til parkeringsforhold, som benyttes af ejendommens lejere.

Skolegade 19, st.

Erhvervslejemål med bedste beliggenhed i Esbjergs ”gå-i-byen” område – ideelt til restaurant, café eller take away

Nu udbydes et velbeliggende erhvervslejemål i stueplan på Skolegade 19, st. tv. Lejemålet er placeret midt på den populære del af Skolegade med høj synlighed og god eksponering mod forbipasserende.

Lokalet er på 54 m² og er særdeles velegnet til restaurant, café eller take away. Lejemålet er udstyret med industriemhætte, hvilket giver gode muligheder for professionel madlavning. Derudover indeholder lejemålet toilet samt baglokale, der kan anvendes til opbevaring, forberedelse eller personale.

En oplagt mulighed for dig, der ønsker en central beliggenhed med liv, trafik og stærkt forretningspotentiale.

Danmarksgade 35

Attraktiv bolig- og erhvervsejendom i hjertet af Fredericia – fuldt udlejet

Vi har fornøjelsen af at udbyde denne velholdte og fuldt udlejede ejendom beliggende centralt i Fredericia. Ejendommen er opdelt i tre ejerlejligheder og sælges samlet, hvilket gør den til en interessant investering med stabilt afkast.

Ejendommens sammensætning:
– Danmarksgade 35B, st.: Erhvervsejerlejlighed på 81 m², udlejet til Venus Skincare. Lejligheden blev istandsat i forbindelse med lejers indflytning den 1. maj 2023 og fremstår indbydende og moderne.

– Danmarksgade 35A, st. (baghuset): Bolig på 90 m² med egen gårdhave, overdækket terrasse, have og tilhørende parkeringsplads. Lejligheden er udlejet og vedligeholdt i god stand.

– Danmarksgade 35, 1. + 2. sal: Bolig på 168 m², moderniseret med nyt køkken, badeværelse, gulve og malerarbejde. Lejligheden er udlejet og fremstår lys, indbydende og klar til fortsat leje.

Ejendommen har netop gennemgået en omfattende vedligeholdelse med renoverede facader og nyt tegltag i 2024, hvilket giver et særdeles præsentabelt og velholdt indtryk.

Med sin centrale beliggenhed i Fredericia centrum og fulde udlejning, er dette en attraktiv investeringsmulighed med stabil lejeindtægt og minimal vedligeholdelsesrisiko.

Karetmagervej 10B

På en attraktiv placering i Vejle udbydes denne velindrettede og rummelige erhvervsejendom med et samlet areal på 739 m², fordelt med ca. 350 m² kontorlokaler og ca. 389 m² værksted-og lagerfaciliteter. Ejendommen er væsentligt ombygget i 2001 og fremstår i god og funktionel stand med fleksible anvendelsesmuligheder.

Denne ejendom er som skabt til håndværksmester, entreprenør eller anden erhvervsdrivende, der har behov for både kontor- og værkstedsfaciliteter under samme tag – samt gode lagerforhold og plads til udendørs opbevaring eller parkering af maskiner, biler eller materialer.

Ejendommen byder på:
• Funktionelle og lyse kontorlokaler med plads til flere arbejdsstationer
• Værksted med høj anvendelighed og gode adgangsforhold
• Lagerlokaler med mulighed for fleksibel indretning
• Rigeligt med udenomsplads til f.eks. oplag, parkering eller udvidelsesmuligheder
• Let adgang til motorvej og Vejle bymidte

Med sin praktiske indretning, gode vedligeholdelsesstand og attraktive beliggenhed er Karetmagervej 10B et oplagt valg for den erhvervsdrivende, der ønsker plads, funktionalitet og muligheder for vækst.

Ejendommen overtages som den er og forefindes.