Hermed udbydes særdeles veldisponerede butikslokaler, blot 2 min. gang fra Torvet i Esbjerg, og ved midtbyens mest anvendte parkeringsareal.
Der er tale om et fleksibelt lejemål med god synlighed, i en ejendom, der huser flere velkendte forretninger og butikker.
Der er i øvrigt mulighed for at supplere lejemålet med yderligere 255 m².
Ovennævnte husleje er fastsat med udgangspunkt i at lejemålet overtages i nuværende stand og beskaffenhed.
De endelige betingelser og rammer for en lejekontrakt aftales via forhandling.
Ejendommen har en god beliggenhed i udbygget erhvervsområde.
Bygningen er opført for få år siden i to etager og indeholder arealer til både kontor, lager og lettere produktion. Derudover forefindes mulighed for leje af indhegnet areal til udendørs oplagring.
Bygningen fremtræder overalt i præsentabel stand i moderne materialevalg med trægulve med gulvvarme, lofter med indbygget belysning m.v.
Det omhandlede lejemål er beliggende i stueetagen og indrettet med ét stort praktisk lokale med pænt tekøkken samt adgang til flisebadeværelse med brus. Der er adgang til lejemålet via pænt fælles indgangsparti.
Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.
På hjørnet af Torvegade og Nørregade, ved porten til Esbjergs gågadenet, er der netop opført en ny udlejningsejendom, tegnet af Bolther + Knippel.
En del af stueetagen er udlagt til butik/erhverv, og her er der mulighed for at drive sin virksomhed fra en markant ejendom på én af midtbyens mest synlige beliggenheder.
Der er tale om et reelt lokale med store vinduespartier mod krydset af Torvegade/Nørregade.
Lejemålet kommer til at fremstå indflytningsklar med ventilationssystem, nymalet vægge, nye lofter med spots samt epoxygulv i butiksdelen. Udover selve butikslokalet er der etableret gode personalefaciliteter med bl.a. køkken og toilet i lyst og moderne design.
Der er i øvrigt mulighed for at supplere lejemålet med fleksible og gode lagerfaciliteter i ejendommens kælder, samt parkeringspladser i gården bag ejendommen.
Ovennævnte husleje er fastsat med udgangspunkt i en delvis færdiggørelse af lejemålet, herunder bl.a. gulvbelægning samt etablering af lofter.
De endelige betingelser og rammer for en lejeaftale aftales via forhandling.
Ejendommen har en god beliggenhed i udbygget erhvervsområde.
Bygningen er opført for få år siden i to etager og indeholder arealer til både kontor, lager og lettere produktion. Derudover forefindes mulighed for leje af indhegnet areal til udendørs oplagring.
Bygningen fremtræder overalt i præsentabel stand i moderne materialevalg med trægulve med gulvvarme, lofter med indbygget belysning m.v.
Det omhandlede lejemål er beliggende i stueetagen og indrettet med entre, kontorlandskab med 3-4 delvist åbne kontorer/mødelokale, tekøkken med køleskab, fryser og opvaskemaskine samt adgang til to toiletter, hvoraf det ene er med brus.
Lagerarealet på 180 kvm. har en loftshøjde på 7m og den eldrevne aluport er 5m x 5m. En del af lagerarealet (ca. 50 kvm) er p.t. indrettet til showroom, oven på hvilket er etableret et indskudt dæk med samme areal og en loftshøjde på 4,1m. Showroom/indskudt dæk kan fjernes efter behov, hvorefter det højloftede lager andrager 11m bredde x 16m dybde.
Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.
Ejendommen har en god og central beliggenhed i den indre bydel.
Bygningen er opført i 2 etager med udnyttet tagetage og indeholder 3 beboelseslejligheder samt en god og anvendelig kælder.
Facaden fremstår i malet stand og sadeltaget er belagt med røde teglsten. Vinduer er med rammer i træ på facaden og med rammer i plast mod det befæstede gårdareal til lejernes anvendelse.
Lejlighederne er indrettet med fordelingsgang, trægulve, 2 sammenhængende stuer med karnap hhv. altan, pæne køkkener, toilet og separat badeværelse.
Der er installeret vandmåler i hver lejlighed, men forbrug til vaskemaskine og tørretumbler i kælder påhviler ejer.
Ejendommen har en god og central beliggenhed på Esbjerg havn med gode adgangsforhold til de forskellige havneafsnit og til byens hovedfærdselsårer.
Bygningens administrationsafsnit er opført i røde mursten i to etager og lager-/produktionsafsnittet er opført i en stålspærskonstruktion med ydervægge i profilerede stålplader og sadeltag beklædt med bølgeplader.
I administrationsafsnittet udbydes 1.salen til leje. Etagen fremstår i pæn stand og er indrettet med åbent miljø og kontorer/mødelokale. Udlejning kan efter lejers ønske være inkluderet de p.t. herværende møbler.
Ejendommen har gennem mange år været domicil for Service Group Esbjerg, der fortsat er ankerlejer, men derudover har ejendommen flere lejere.
Der forefindes parkering ved bygningen.
Ejendommens udenomsarealer er befæstede med SF-sten og områder til oplagring er indhegnede.
Ejendommens udenomsarealer er befæstede med SF-sten og områder til oplagring er indhegnede Ejendommen har en god og central beliggenhed på Esbjerg havn med gode adgangsforhold til de forskellige havneafsnit og til byens hovedfærdselsårer.
Bygningens administrationsafsnit er opført i røde mursten i to etager og lager-/produktionsafsnittet er opført i en stålspærskonstruktion med ydervægge i profilerede stålplader og sadeltag beklædt med bølgeplader.
Desuden forefindes et overdækket areal opført i stål med sadeltag beklædt med bølgeplader.
Ejendommen har gennem mange år været domicil for Service Group Esbjerg, der fortsat er ankerlejer, men derudover har ejendommen flere lejere. Lejemålsoversigt kan rekvireres hos ejendomsmægleren.
De i bygningen værende kontormøbler tilhører nuværende ejer.
Beliggende i det efterspurgte havneorienterede miljø bag den tidligere fiskerihavn udlejes meget anvendelig lager-/værkstedsbygning.
Lejemålet er indrettet med mødelokale/frokoststue, kontor og toilet på i alt ca. 60 kvm. og lagerafsnit på ca. 190 kvm.
Bygningen er opført i en søjle/dragerkonstruktion med en maksimal loftshøjde på 3,25m og en frihøjde under dragere på 2,8m.
Til lageret er der adgang gennem hejseport i aluminium med adgangsmål 3,4m bredde og 3m højde.
Facaden er for få år siden renoveret med ny port og nye vinduer og fremstår i præsentabel stand.
Der er gode parkeringsforhold og mulighed for udendørs oplagring eller henstilling af container.
Lejemålet opvarmes ved hjælp af luft-luft varmepumper.
På vegne af Obbekjerfonden udbydes herved 132 velindrettede og velbeliggende seniorboliger med tilhørende fælleshuse.
De ældste af boligerne blev i 1990 opført som medarbejder-boliger for ansatte hos Ribe Jernindustri og siden er der opført yderligere boliger i 1996, 2000 og 2001. Gennem mange år er boligerne dog udlejet til almindelige boligsøgende med en alder på +62 år.
Boligerne har altid været meget efterspurgte, og der har gennem mange år været en lang venteliste på ca. 5 år eller mere for at blive tilbudt indflytning i en af disse meget attraktive boliger. Den nuværende gennemsnitlige lejer-anciennitet andrager ca. 11 år.
Alle boliger er opført som rækkehuse og er skåret over samme læst. De er opført i røde mursten i én etage og har sadeltag beklædt med røde teglsten. Udestuer er opført med rammer i plast og udhuse og carporte er opført i træ. Hver bolig er hensigtsmæssigt indrettet med gode adgangsforhold (bl.a. skydedøre) og til hver bolig forefindes privat have og pæn åben forhave, der begge er i en størrelse, så de både kan nydes af beboerne og har en pasningsmæssig overkommelig størrelse.
Til lejernes anvendelse forefindes i alt 3 fælleshuse, der hver kan rumme 50-60 personer og som indeholder køkkener, toiletter samt værelser til udlejning for overnatning for beboernes gæster. Fælleshusene er normalt aflåst, men efter forudgående aftale kan lejerne gratis anvende samme. Ved leje af fælleshusenes værelser med bad betales p.t. kr. 50 pr. nat inklusiv forbrug.
Køre- og færdselsarealer er befæstede med asfalt, herregårdssten og fliser og de øvrige fællesområder er med græsplæne.
Den gennemsnitlige leje for de omhandlede boliger andrager kr. 725 pr. kvm. for Obbekærparken (der har selvstændig måling af vandforbrug) og kr. 734 pr. kvm. for Bøge allé, hvor vandforbrug er inkluderet i huslejen.
De 132 boliger er fordelt på 4 ejendomme med 3 ejendomme liggende samlet i Obbekærparken, hvorfra der er ca. 1 km. til boligerne på Bøge alle.
Ejendommen er beliggende i den østlige del af Esbjerg med gode adgangsforhold til hovedfærdselsårer og motorvej.
På ejendommen er opført flere selvstændige bygningsafsnit, hvorfra der drives virksomheder som eksempelvis Maersk Training, Esbjerg Kommune, Toy-Joy m.v.
Omhandlede bygning er velegnet til værksted, lager og mindre produktion. Bygningen opvarmes med radiatorer og kaloriefere, men er p.t. uden vandtilførsel. Med den rette lejeaftale vil dette dog kunne etableres.
Hvis der er behov for yderligere aflukket ikke opvarmet areal vil dette kunne lade sig gøre i flere lager-/garagelignende bygninger og store eller mindre udenomsarealer til opmagasinering kan lejes efter behov.
Der er mulighed for at lade aftalen omfatte adgang til fælles kantine med morgen- og frokostbuffet samt adgang til separate nyistandsatte omklædnings- og baderum.
På grundarealet forefindes vaskeplads med olieudskiller, der kan anvendes efter nærmere aftale.
Færdsels- og parkeringsarealer på grunden er befæstede med asfalt.
Der er adgang til ejendommen med indkørsel fra både Ravnevej og Kvaglundvej.