Vesterhavsgade 28

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed i den indre bydel i et område med etageejendomme til beboelse.

Bygningen er opført i røde mursten i 2 etager udnyttet tagetage med afvalmet tag beklædt med røde teglsten. Vinduer er med termoglas og rammerne er i plast. I 2020/2021 blev facaderne mod haven og indkørslen renoveret. Dårlige mursten blev udskiftet, alle fuger blev omfuget og facaderne blev imprægneret med Dynasylan

Bygningen indeholder i alt 3 gode lejligheder, hvor lejlighederne i stueetagen samt på 1. salen fremtræder i ny renoveret stand bl.a. i form af nye badeværelser og køkkener.
Lejligheden på 2. salen fremtræder i en mindre god stand og ved lejers fraflytning, må der påregnes omkostninger til istandsættelse. Lejligheden på 2. salen er på 68 m² med havudsigt og lejer har været bosiddende siden 15.07.2009 og betaler i dag kr. 741 pr. m².
Der foreligger billeddokumentation for alle lejligheder.

Generelt fremtræder ejendommen i en stand over middel.

I kælderen forefindes vaskemaskine og tørretumbler til brug for lejerne, ligesom hver lejer har et depotrum.
Tilhørende stueplanslejligheden er der et stort depotrum som tidligere har fungeret som gæsteværelse.

Kælderen fremtræder i god stand med pænt klinkegulv med bl.a. et rigtig fint ekstra badeværelse med brus.

Der er tilhørende en lukket syd/vest vendt have, som kun kan tilgås via aflukket port.
I haven ligger der en bagbygning, hvor der er plads til opbevaring.

Murervej 7B

Ejendommen har en god beliggenhed i udbygget erhvervsområde.

Bygningen er opført i to etager og indeholder arealer til både kontor, lager og lettere produktion. Derudover forefindes mulighed for leje af indhegnet areal til udendørs oplagring.

Bygningen fremtræder overalt i særdeles præsentabel stand i moderne materialevalg med trægulve med gulvvarme, lofter med ”indbygget” belysning m.v.

Det omhandlede lejemål er beliggende i stueetagen med adgang via pænt indgangsparti og indrettet med to gode præsentable kontorlokaler med pænt tekøkken samt adgang til toilet samt flisebadeværelse med brus og toilet. Lageret fremtræder også i god stand med pæne gulve, lofter beklædt med troldtekt og adgang via el-drevet aluport.

Lejemålets bruttoareal består af 1 kontorenhed á 50 kvm. og 2 lagerenheder á 50 kvm, i alt 250 kvm.

Det er også muligt at forøge lejemålet efter lejers ønske – eksempelvis i to kontorenheder á 50 kvm. og 3 lagerenheder á 50 kvm., i alt 250 kvm.

Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.

Grønnegade 43

Central beliggende boligudlejningsejendom i Østerbyen i Esbjerg. Her er tale om en god beliggenhed med kort afstand til centrum i et kvarter med hhv. villaer, rækkehuse og etageboliger.

Ejendommen er opført i to etager (inklusiv mansardtag) og fremstår i en god stand med ny renoveret pudset facade. Hovedparten af vinduerne er udskiftet (termoruder og rammer i plast). Ejendommens tagdækning er med sadeltag og belagt med tegl.

Ejendommen er bestående af i alt 4 lejligheder, hvor alle lejligheder er istandsatte med nye badeværelser og køkkener.

Lejlighederne på stueplansniveau indeholder 40 m2 kælder, som er i beboelsesstandard (værelser), dog uden at være godkendt til beboelse.

Fin tør kælder, hvor der er fælles vaskefaciliteter.

Rolfsgade 125

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed i et roligt beboelseskvarter med villaer og etageejendomme.

Bygningen er opført i røde mursten i 2 fulde etager med udnyttet tagetage og fuld kælder.

Sælger har siden erhvervelsen i ultimo 2019 totalrenoveret alle lejligheder på nær lejligheden stuen tv., så de fremstår i en flot velrenoveret stand med respekt for lejlighedernes atmosfære og charme.

Det skal nævnes, at da man renoverede 2. sals lejligheden inddrog man 20 m² hems til lejligheden på 2. salen. hvilket fremgår i lejekontrakten, men ikke er godkendt til beboelse jf. BBR-ejermeddelelsen. På hemsen er der isat flot Velux-ovenlysvindue, som kan åbnes op som en tagaltan.

Der er etableret en lejlighed i ejendommens kælder på 90 m² (ej godkendt), som er udlejet til beboelse og hvor lejeindtægten på de kr. 54.000 om året indgår i beregningerne.

Her er tale om en særdeles flot og velholdt ejendom, hvor der er minimal vedligehold.

Bag bygningen er der dejligt haveanlæg til fælles brug for lejerne.

Snedkervej 17

Ejendommen har en god beliggenhed i et udbygget erhvervsområde i Sædding.

Bygningen er opført i en træspærs-konstruktion i ét plan med ydervægge i letbeton og sadeltag beklædt med bølgeplader. Vinduer er med termoglas og rammer i træ.

Lejemålet består af en hal på 630 kvm. med tilhørende kontor- og personalefaciliteter på 140 kvm.

Hallen har indvendige mål på 20m bredde x 30m længde med en sidehøjde på 2,8m og en højde til kip på 5,5m. Der er gode adgangsforhold bl.a. via eldrevet alu-hejseport med 3,5m bredde x 4,1m højde.

Hallen opvarmes med strålevarme og der forefindes rørføring til trykluft samt flere kraftstik.

Gulvet i hallen er beklædt med træplader efter ønske fra en tidligere lejer. Denne gulvbeklædning er sårbar og ikke ret fast, hvorfor den nuværende gulvbeklædning ikke er velegnet til kørsel med truck og lignende ”hårdhændet” behandling og bl.a. derfor er lejen sat så lavt, som tilfældet er.

Med det nuværende gulv henvender lejemålet sig derfor primært til lager og lettere produktion, men såfremt lejer selv ønsker at lægge andet gulv vil udlejer forholde sig positivt til samme – naturligvis først efter nærmere aftale.

Kontorafsnittet er indrettet med reception, flere kontor- og mødelokaler, tekøkken, 3 toiletter og 1 bruserum.

Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.

Sjællandsgade 3

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed i den indre bydel i et område med etageejendomme til beboelse.

Bygningen er opført med pudset facade ud mod vejen og i røde mursten ud mod gården. Ejendommen er i 2 fulde etager med udnyttet tagetage. Tag er beklædt med tegl. Vinduerne ud mod gaden er af nyere dato i trærammer med termoglas og trævinduer ud mod gården er ligeledes med termoglas.

Bygningen indeholder 3 gode lejligheder alle med nyere og pæne køkkener og badeværelser.

Ejendommen fremtræder generelt i en pæn og ordentlig stand.

Lejlighederne:

Stueplan er indrettet med en entré/fordelingsgang, et badeværelse med bruseniche samt fliser på gulv + vægge (gulv til loft), et mindre soveværelse, et stort spisekøkken, en rummelig opholdsstue. Lejligheden fremtræder i en ok vedligeholdelsesstand.

1. salen indeholder: En entré/fordelingsgang, et nyere badeværelse med bruseniche, et nyere køkken, en fin størrelse stue med plads til sofagruppe og kontorplads samt et lyst og rummeligt soveværelse. Alle gulve, vægge og lofter er enten renoveret eller udskiftet, så lejligheden fremtræder i en flot stand.

2. salen (hvor sælger tidligere selv har boet) fremstår i en rigtig god stand og blev etableret tilbage i 2011. Lejligheden består af badeværelse med bruseniche, et mindre køkken, et soveværelse samt en stue.

I kælderen forefindes vaskemaskine og tørretumbler til brug for lejerne, ligesom hver lejer har et depotrum. Kælderen fremtræder i god stand og der er fra kælderen udgang til et befæstet gårdareal som ligger i åben forbindelse med naboejendommen.

Der er fælles varmeanlæg med naboejendommen og der betales kr. 358 pr. enhed for udfærdigelse af varmeregnskab.

Sælger sørger for i forbindelse med handlen at opsætte individuelle målere på vand i alle 3 lejligheder.

Frodesgade 130 / Sjællandsgade 30A

Ejendommen har en central beliggenhed i den indre by på hjørnet af Frodesgade og Sjællandsgade.

Hovedbygningen er opført i røde mursten i 2 etager med udnyttet tagetage beklædt med røde teglsten. En mindre sidebygning, der p.t. indeholder butik og garage er opført i ét plan.

For ca. 5 år siden fik bygningen nye kviste (inddækning), nye tagrender, nedløbsrør og fuget det meste af ejendommen. Vinduer i beboelseslejlighederne er med termoglas og rammer primært i plast. Vinduer i hjørnebutikken er ikke i god stand.

Hovedbygningen indeholder 3 beboelseslejemål samt et mindre erhvervslejemål, der siden 2012 har været udlejet til salg af vin.

Lejligheden i det høje stueplansniveau indeholder et pænt køkken med godt lysindfald og udsigt til lukket ”altan/havestue”, 2 dejlige sammenhængende stuer, soveværelse og pænt flisebeklædt badeværelse med bruseniche og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.

Lejligheden på 1.sal er i samme gode stand som i stueetagen, men på 1.sal indeholder lejligheden ét værelse og et kammer mere end i stueetagen og har en lidt anden indretning.

Lejligheden på 2.sal er indrettet med stue, alrum, pænt køkkeninventar med ældre hårde hvidevarer, soveværelse, kammer og badeværelse med siddebadekar.

I kælderen forefindes installationer, vaskerum og depotrum til lejerne.

Ejendommens sydvestvendte og solrige gårdanlæg er ”sydlandsk” og meget charmerende indrettet med gamle træer og buske samt tilhørende læ- og siddekroge.

Det virker oplagt at overveje og undersøge mulighederne for ”facadeudfyldning” med opførelse af yderligere beboelse i Frodesgade (afstand mellem hovedbygning og naboskel anslås til 10,4m) og at overveje konvertering af sidebygningen til beboelse (eller nybyggeri) i Sjællandsgade (afstand mellem hovedbygning og naboskel anslås til 7,7m) – eventuelt i kombination med anlæggelse af parkeringspladser i gårdarealet.